Et forsinket eller endda aflyst fly og dermed ventetid i en lufthavn, er sjældent den sjoveste oplevelse. Men du har faktisk ofte ret til erstatning – læs her hvordan du får erstatning ved flyforsinkelse.
45 % får aldrig erstatning ved flyforsinkelser
Ifølge Lisa Dalsgaard, Landechef for AirHelp, et firma som har specialiseret sig i at hjælpe passagerer til deres retmæssige erstatning, er der 45% af de passagerer som er berettiget til deres erstatning, som aldrig henter den.
Hun mener, at en stor del af ansvaret ligger hos flyselskaberne og loven om flypassagerrettigheder, som kan være forvirrende og uigennemskuelige for almindelige mennesker. “Til tider virker loven selvmodsigende. Det er derfor, at det kan være så svært at forstår, hvornår du er berettiget, og hvad du er berettiget til.” udtaler hun.
Få erstatning for flyforsinkelse tre år tilbage i tiden
Er dit fly aflyst eller forsinket i mere end tre timer til/fra en EU-lufthavn har du sandsynligvis ret til kompensation fra flyselskabet. Og du kan endda gå tre år tilbage i tiden og søge erstatning.
“Kompensationen kan faktisk hentes hele tre år tilbage i tiden, og på nuværende tidspunkt kan danskerne stadig nå at hente over én milliard danske kroner i erstatning”, skønner Lisa Dalsgaard som samtidig opfordre danskerne til at kigge deres email-indbakke igennem for flybilletter fra de sidste tre år, sandsynligvis vil mange finde et par forsinkede flyafgange, som de kan hente erstatning for.
Få op til 4.470 kr. i kompensation
“Kompensationens for forsinkede, aflyste og overbookede flyvninger ligger mellem 930 kr. og 4470 kr. pr. passager. For et par kan der altså være helt op til næsten 9.000 kr. at hente” fortæller Lisa Dalsgaard og uddyber “beløbet varierer alt efter afstanden på din flyvning samt længden af forsinkelsen ved ankomst til din slutdestination.”
Hun minder i øvrigt om at flyselskaber bør tilbyde både forfriskninger, mad, indkvartering (hvis ombooket til den følgende dag), transport til indkvartering og telefonopkald til sine passagerer ved længere forsinkelser.
Sådan får du erstatning ved flyforsinkelser
Firmaet Airhelp har specialiseret sig i at hjælpe passagerer til deres retmæssige erstatning og kompensation for forsinkede fly. Airhelp er startet af to danskere, Nicolas Michaelsen og Henrik Zillmer, virksomheden har siden 2013 hjulpet over 70.000 passagerer med at få deres kompensation, og er nu aktive i 17 lande.
På hjemmesiden www.getairhelp.dk kan du finde mere info om både dine passagerrettigheder, søge i tidligere forsinkede fly og finde ud af om du har et legitimt krav på erstatning.
Husk at oplyse firmaet hvor i har booket bolig om forsinkelsen