Den spanske premierminister Mariano Rajoy har ved åbningen af den årlige turist messe i Exceltur Forum i Madrid oplyst at 2013 har været et rekordår for den spanske turist sektor.
Spanien brød i 2013 barrieren på 60 millioner internationale turister med 60,5 mio ankomster i løbet af året . Det var en stigning på 5,6 procent i forhold til 2012.
Stigningen betød at Spanien er blevet det tredje mest populære turistmål i verden og har overhalet Kina. USA og Frankrig er henholdsvis nummer et og to.
” Disse tal er de bedste i Spaniens historie og tallene taler for sig selv ,” sagde Rajoy mens han annoncererede tallene.
Spanien har øget antallet af besøgende fra stort set hele verden , med undtagelse af Italien , der stadig kæmper med konsekvenserne fra den igangværende økonomiske krise.
Antallet af britiske, skandinaviske og franske turister til Spanien steg alle i løbet af 2013, selv om det var de kinesiske og russiske markeder som viste den største vækst.
Omkring 35 procent flere kinesere besøgte Spanien i 2013 end året før, mens 31,6 procent flere russere kom til landet.
Begge nationaliteter anses for at være i den kapitalstærke ende da de bruger mellem 30-40% mere end besøgende fra andre lande og regioner.
Samtlige regioner i Spanien har nydt godt af det øgede antal turister med undtagelse af den selvstyrende region Madrid.
Dette viser, at udenlandske besøgende er ved at vågne op i forhold til Spanien som mere end en destination for sol, hav og sand, og viser mere interesse på områder for gastronomi, vin turisme, kultur og historiske seværdigheder.
Denne succes er blevet fremhævet af World Tourism Organisations generalsekretær Taleb Rifai under et nyligt interview med The Sun
Rifai understregede fleksibilitet og innovation i den spanske turistindustri. “Dette er bevis på, hvor intelligent, innovative, fleksible og justerbare den private turistsektor og Spanien er,” sagde han.